Det er Bidens skyld! Trump er ved at miste grebet om fortællingen

Det er ugen, hvor Donald Trump kunne fejre sine første 100 dage tilbage i Det Hvide Hus. Den fejring gik ikke helt som håbet. Meningsmålingerne peger i den helt forkerte retning, og det begynder at knage i den ellers så teflonagtige økonomi, der gennem tre år har overrasket de fleste med vækst på vækst. Nu faldt aktiviteten så i årets første tre måneder. Kun marginalt, og det kan sagtens blive revideret op til nul. Men det er første gang i tre år, at der er et fald. For præsident Trump begynder virkeligheden at presse sig på, og kampen om fortællingen er blevet langt mere kompliceret. Derfor kom der endnu en eksplosion på de sociale medier efter de svage væksttal. »Dette er Bidens aktiemarked, ikke Trumps. Jeg tog ikke over før 20. januar. Toldmuren vil snart være på plads, og rekordmange virksomheder vil begynde at flytte til USA. Vores land vil blomstre, men først skal vi af med Bidens overhæng. Det vil tage nogen tid, men har INTET AT GØRE MED TOLD. Det er kun, fordi han efterlod os dårlige tal. Men når boomet begynder, vil intet blive som før. VÆR TÅLMODIGE!!!« Det er værd at bemærke, at Trump gladelig tog æren for stigningen i aktierne, før hans toldpolitik sendte markederne i rødt. At væksten var på meget pæne 0,6 procent i det sidste kvartal, Biden var præsident. Det røde tal for årets første måneder har alt at gøre med toldmuren. Underskuddet på handlen med varer har i de forgangne måneder været næsten dobbelt så stort som sidste år, mens alt og alle har forsøgt at få varer til USA, inden de blev pålagt en højere told. Nu er der et kæmpe fald i importen fra ikke mindst Kina. Og i de kinesiske havne ligger containere med varer til USA, der ikke kommer afsted. Det betyder også, at der er et stort fald i behovet for ansatte i logistik og lager i USA. Kommer investeringerne? Og kommer investeringerne så i høj fart, som Trump anfører? Udenlandske virksomheder investerer hvert år milliarder i produktion i USA, og alle, der har planer om at lægge penge i USA, vil skrige det fra byens tage. Og nogle – mest inden for teknologi og lægemidler – vil sikkert foretage nye investeringer, de ellers ikke havde tænkt sig. Men det er samtidig to af de sektorer, hvor investeringer er meget dyre og meget tidskrævende. Derfor skal der være stabile udsigter og en lang tidsramme for, at det kan betale sig. Det er ikke lige det, som Donald Trumps mange skiftende udmeldinger i toldkrigene giver. Og tag to eksempler på det modsatte. Apple vil fremover forsyne det amerikanske marked fra Vietnam og Indien. GN Store Nord flytter abrupt produktionen fra Kina til andre asiatiske lande. Hvor flytter de ikke hen? Til USA. Skattelettelser forude Trump kan dog fremhæve en meget vigtig målestok, der fortsat er positiv. Arbejdsmarkedet skabte også i april nye job. Det sker i lidt lavere tempo end tidligere, men slet ikke noget, der afspejler den nervøsitet, der har bredt sig på tværs af det amerikanske samfund de seneste måneder. Arbejdsløsheden blev liggende på 4,2 procent. Andre tal fra arbejdsmarkedet er svagere, og der er blevet fyret en halv million mennesker de seneste tre måneder. Det vil også dukke op i jobtallene i de kommende måneder. Akkurat ligesom de mange dybe nedskæringer i staten og forskningsverdenen vil. Men afmatning er ikke det samme som tilbagegang. Derfor skal man heller ikke forvente hurtige rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank. Det er de bløde tal – stemningsbarometre – der varierer fra rødt til blodrødt. Men det er ikke sikkert, at det kommer til at gå sådan. Trump mener selv, at han har to økonomiske esser i ærmet. For det første skattelettelser. Kongressen arbejder på en større finanspolitisk pakke, hvor omdrejningspunktet er en forlængelse af Trumps skattelettelser fra 2017 og så nye skatteløfter fra valgkampen, herunder skattefritagelse af drikkepenge og folkepension. Republikanerne bruger 4.000 milliarder dollar på at forhindre, at pakken fra 2017 udløber, hvilket ville give en stramning af finanspolitikken. Så skal der bruges flere penge på Trumps prioriteter som forsvar og grænsebevogtning, mens der skal skæres på en række områder. Det står til at ramme al forskning, men også velfærdsprogrammer for de laveste indkomstgrupper, selvom der er åben uenighed blandt republikanerne om, hvor meget der kan skæres. Mange lavtlønnede vil være i den situation, at de skattelettelser de får i den ene hånd, bliver taget igen med den anden. Deregulering skal sætte gang i det hele For det andet satser Trump på, at massiv deregulering af økonomien vil udløse et brøl af investeringer. Det lykkedes delvist i første periode, hvor Trump rullede en masse regler og indberetningspligter tilbage. Derfor var han en helt hos små og mellemstore virksomheder. Men det er især de små og mellemstore virksomheder, der ikke har præsidentens telefonnummer, som nu bliver ramt af toldmuren. Derfor var de allerede i marts blevet markant mindre optimistiske. Denne gang er det ikke mindst energiområdet, der skal have hjælp. »Energidominans« er en helt central del af Trumps samlede plan, og det skal ske gennem en udbygning af fossile brændstoffer. Det forøger presset på Europa, hvor energipriserne i forvejen er markant højere end i USA. I den første embedsperiode var det alle former for energi, der skulle aktiveres, og Trump skrev faktisk under på en af de største støttepakker til vedvarende energi nogensinde. Men denne gang er det faldet for »woke«. Trump har stoppet et stort havvindmølleprojekt, der er under opførelse af norske Equinor. Det har sendt chokbølger gennem alle dele af energiindustrien, for hvis man ikke kan stole på indgåede kontrakter, hvem tør så indgå aftaler? Olieselskaber skal have lov til at forurene mere, det skal være nemmere at bygge nye rørledninger, og der skal bores på mere føderalt land. Og udfasningen af kulkraft skal helst vendes, men som minimum ophøre. Eksporten af flydende naturgas har sat nye rekorder, og med byggeriet af flere eksportanlæg er det meningen, at gasproduktionen også skal stige. Det er her, at EU har en god brik i de kommende handelsforhandlinger, for EU-landene har brug for amerikansk naturgas i en årrække. Det er dog tvivlsomt, om olieselskaberne vil udnytte mulighederne for at øge produktionen eller bruge besparelserne fra lempelserne af krav til at øge indtjeningen. Brydningen af kul falder og falder. Olieraffinaderierne har anvendt det seneste fald i olieprisen til at genopbygge deres indtjeningsmarginaler. Selskaberne har tabt penge de seneste år, og de leder nu efter anledning til at hæve indtjeningsmarginalerne. Derfor har de lavere oliepriser ikke givet Trump den politiske medvind, han havde håbet på. Oliebranchen kan argumentere for, at lempelserne er midlertidige, fordi man ikke ved, hvad der sker efter 2028. Og det giver ingen kommerciel mening at sætte produktionen i vejret og presse priserne ned. Hellere stabil, høj produktion i længere tid til en højere markedspris. Hvad med forbrugerne? For husholdningerne venter den økonomiske smerte forude, når prisstigninger bliver synlige i butikkerne. Forventningen til inflationen næste år er på det højeste niveau siden 1981. Samtidig vil renterne forblive højere i længere tid, og den svækkede dollar betyder, at importerede varer bliver endnu dyrere. Chefarkitekten bag Trumps toldmur, Peter Navarro, mener, at økonomien er et »godt sted«, men Navarro har heller aldrig været bleg for at indrømme, at der er omkostninger forbundet med at hive vindebroen til verdensøkonomien op. Det ved Trump et sted også godt. »Måske vil børnene have to dukker i stedet for 30, og måske vil de to dukker koste et par dollar mere end de ville normalt«, kommenterede han i denne uge. Det er et interessant budskab til USAs børnefamilier, der i forvejen er blandt dem, der føler sig økonomisk mest presset. Andelen af unge under 35 år, der ejer deres egen bolig, er på to år faldet med 2,7 procentpoint, og mere end 63 procent af dem bor altså til leje. Huslejer er på landsplan steget med en fjerdedel siden begyndelsen af 2021 og meget mere i byerne. De har dermed store stigninger i huslejen og har ikke fået gevinst af stigende friværdier med de stigende huspriser. Tværtimod holder kombinationen af stigende huslejer og dermed mindre til udbetaling, stigningen i boligpriser og høje boligrenter de unge ude fra boligmarkedet. Dertil kommer, at det også er denne gruppe, der bliver hårdest ramt af, at Trump har indskærpet inddrivelsen af studielån. Forværring af humøret i de amerikanske husholdninger er uden fortilfælde. Humøret er nu dårligere end i den sorteste tid i finanskrisen, hvor privatforbruget faldt med fire procent. Men hvad betyder det for forbruget nu? Vurderingen af situationen på arbejdsmarkedet er svækket, men slet ikke i samme omfang som man er blevet bange for endnu mere inflation og udsigterne for økonomien. Det er ofte denne faktor, der styrer den underliggende lyst til at bruge penge. Men der er vigtige tegn hos de virksomheder, der leverer til den amerikanske middelklasse. McDonald’s har haft det største fald i omsætningen i USA siden coronatiden. Aktierne i de store flyselskaber er faldet med 35-45 procent siden indsættelsen i januar. De fleste virksomheder har opgivet at spå om, hvordan det vil gå i år. De arbejder samtidig på at presse besparelser ud af deres organisationer for at kompensere for de øgede omkostninger ved toldkrigen. Det er også noget, som i de kommende måneder kan blive synlige i jobmarkedet. Det gælder ikke mindst de mindre virksomheder, der ikke kan ringe til Det Hvide Hus og få undtagelser i toldmuren. Tolden er fortsat på 145 procent på kinesiske varer. De seneste uger har handelskrigen sejlet frem og tilbage, mens aktiemarkedet har besluttet sig for, at alt nok skal ende godt. Måske. Men måske skal det også blive meget værre, før det bliver bedre. Det er værd at bemærke, at Trump ikke hurtigt har fået lande til at acceptere den generelle toldmur på ti procent. EU har direkte meldt ud, at toldmuren ikke er acceptabel. Og i Japan er regeringen mindre optimistisk i vurderingen af mulighederne for en aftale end de amerikanske myndigheder. Så alt i alt blev det en blandet uge for Trumps fortælling om, at der venter en »gylden æra« på den anden side af lidt økonomisk smerte. Trump kræver tålmodighed. Men det har aldrig været amerikanernes vigtigste dyd. Det er man langt bedre til i Kina. Og deri ligger nok Trumps største problem. Her i Europa skaber handelskrigene også negative rammer. Men det er vigtigt at huske, at det kun er amerikanske virksomheder og husholdninger, der nu er omgivet af en toldmur. Dertil kommer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) har langt mere spillerum til at sætte renten ned end den amerikanske. »INGEN INFLATION, FED BØR SÆNKE RENTEN!!!« skrev han efter fredagens jobrapport på sit eget sociale medie, Truth Social. Det er skæbnen syrlige ironi, at hvad der er godt for Trump politisk samtidig er det, der forhindrer ham i at få det, som han allerhelst vil have. Federal Reserve forventes at fastholde renten på 4,5 procent på mødet i næste uge. Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør https://www.berlingske.dk/oekonomi/det-er-bidens-skyld-trump-er-ved-at-miste-grebet-om-fortaellingen